Egen trækningsret

Har I besluttet at lave forbedringer på jeres bygninger? Så undersøg mulighederne for egen trækningsret.

Egen trækningsret er en slags opsparingskonto, din boligafdeling har i Landsbyggefonden. Beslutter din afdeling at lave forbedringer på bygningen, kan I søge midler herfra.

Tilskuddene ydes til miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, byfornyelse og boligforbedring mm. 

For at opnå tilskuddet skal I - med hjælp fra driftschefen eller ejendomslederen - ansøge hos organisationsbestyrelsen. Det er nemlig dem, der sammen med indstillingsudvalget beslutter, hvilke projekter der kan modtage tilskud. 

Læs vores dokument om "egen trækningsret - principper og procedurer" her.

I denne video kan du få mere indblik i, hvad og hvordan I måske kan bruge egen trækningsret i din afdeling.