25 år med arbejderboliger

Arbejderboligen blev en meget synlig del af bybilledet

De første 25 år byggede AKB udelukkende karréer. Fra de første lave 3-etagers boliger til de mere almindelige 5-etagers bygninger. De yngre arkitekter tog arbejderboligerne til sig og sammen med boligselskaberne skabte de fremtidens boliger ud fra et socialt engagement og et opgør med traditioner.

Den store skala og den knappe arkitektur med mange gentagelser, blev også et kendetegn for AKB’s byggerier.

Frederiksholm - AKB, København
Stokbebyggelser
I 1938 kom en ny boliglov, der igen satte gang i et nyt socialt boligbyggeri. Den nye boliglov betød blandt andet tilskud til husleje til børnerige familier med mindst tre børn.

I Københavns nordvestkvarter blev det store byggeri Bispevænget forberedt og dermed også funktionalismens indtog i AKB. De nye stok- og parkbebyggelser havde ingen gaderum, og husene knapt nok for- og bagsider. Meningen med dem var, at de skulle skabe lys og luft i boligen. Det handlede om beboernes fysiske sundhed. Ud over Bispebjerg gik man i gang med stokbebyggelser på Frederiksholm, karré 11,12 og 14.

Socialt boligselskab
De gennemgribende lovændringer på boligområdet op gennem 20’erne og 30’erne gjorde, at foreningen skiftede karakter. AKB’s stifter og direktør, Frits Ortmann, konstaterede således i 1938:

”Det var oprindelig en almindelig byggeforening i kapitalistisk aktieselskabsform. Efterhånden er aktieselskabet blevet ribbet for det, der kendetegner et kapitalistisk foretagende, og er nu et socialt foretagende i renlivet skikkelse, men med bibeholdelse af aktieselskabsformen.”

 


Efterhånden er aktieselskabet blevet ribbet for det, der kendetegner et kapitalistisk foretagende, og er nu et socialt foretagende i renlivet skikkelse, men med bibeholdelse af aktieselskabsformen.