1922 Statens Boligfond

Nørrebro og Kgs. Enghave udvides med 70 % statsfinansiering

Boliger Nørrebro - AKB, København
I 1916 var boligreserven opbrugt i København og bolignøden førte til, at Borgerrepræsentationen vedtog igangsættelse af et omfattende kommunalt byggeri, der blev den ene bærende søjle i kommunens boligpolitik.

Den anden blev det foreningsbaserede byggeri. Det blev AKB’s chance for at bevise sin eksistensberettigelse som boligforening, der kunne afhjælpe bolignøden, og byggeriet på Frederiksholm blev fremskyndet.

Statens Boligfond fra 1922 finansierede 70 % af alt nybyggeri, og det sociale boligbyggeri blev prioriteret højt.

Ny profil
Lovgivningen stillede dog krav til de foreninger, der søgte støtte, hvilket blev indledningen til, at AKB’s særpræg som kooperativ byggeforening gradvist trådte i baggrunden til fordel for en profil som almennyttig boligforening.

Samtidig blev foreningen knyttet nærmere til kommunen, der skulle godkende byggerier og regnskaber og derudover fik en repræsentant, ganske vist uden stemmeret, i AKB’s bestyrelse.

Boliger Nørrebro - AKB, København
Byggeboom
I 1923 havde AKB opført mere end 1.300 boliger på Frederiksholm og på Nørrebro og byggeriet fortsætter op gennem 20’erne med karré 7 og 8 og Jagtvej karré 4.

I slutningen af 20’erne opstår der en midlertidig stilstand i byggeriet, der dog hurtigt blev afhjulpet, da Københavns Kommune støttede socialt boligbyggeri dels ved grundsalg på gunstige afdragsvilkår og ved skattelempelseslån.
 

Det blev AKB’s chance for at bevise sin eksistensberettigelse som boligforening
AKB’s særpræg som kooperativ byggeforening trådte gradvist i baggrunden