#almenfornuft

AKB, Københavnerne udgør sammen med alle andre almene beboere en stor del af befolkningen. 

Derfor vil vi på AKB, Københavns Facebook under #almenfornuft:

  • Opfordre til at følge myndighedernes ansvisninger

  • Give gode råd til at indrette hverdagen arbejdsmæssigt og skolemæssigt i denne usædvanlige tid med fokus på:

    • Børn: gratis sjov undervisning og læring generelt og info om coronavirus i børnehøjde

    • Voksne: gode råd til at jonglere hjemmearbejdsdagen – også med børn hjemme

  • Gode råd til fritidsaktiviter: spil, podcast og andet samt inspiration til at være sammen hver for sig og bevare den gode kontakt uden at være fysisk sammen

 

Opfordring til at inspirere andre med #almenfornuft
Vi inviterer også vores beboere til at dele og inspirere egne venner og andre beboere på Facebook i forhold til, hvordan de selv får hverdagen til at gå op i en tid med coronavirus – og til at bruge #almenfornuft, når de laver et opslag.

Fx hvordan man har indrettet hjemmeundervisningen ved spisebordet og lavet et hjemmeskoleskema – eller hvordan man stadig kan drikke kaffe over facetime med vennerne – eller få en snak med naboen fra hver sin altan.

Gå til AKB, Københavns Facebookside

 

Ny Digital Besøgstjeneste

 

Røde Kors og Boblberg.dk tilbyder nu alle et digitalt ’besøg’ med en ny digital besøgstjeneste ’SnakSammen’. Danmark er meget anderledes i disse dage, og vi kan ikke besøge hinanden, som vi plejer. Derfor sidder et stort antal frivillige samtalevenner klar til en snak om alt mellem himmel og jord, og der er plads til både gode grin og til at vende sine bekymringer.

De frivillige samtalevenner er helt almindelige mennesker, som du kan få en god snak med – ganske uformelt, gratis og uden at installere besværlige programmer.

Læs mere på www.snaksammen.dk