Udvalg
Det kan være en god idé at organisere noget af afdelingens arbejde i udvalg. På den måde kan I inddrage de andre beboere i arbejdet og uddelegere noget ansvar. Idéen er, at beboerne kan være med i de projekter, som de brænder for. Eksempler på udvalg kunne være:
- Et festudvalg, der planlægger sommerfest
- Et infrastrukturudvalg, der udtænker muligheder for mere cykelparkering
- Et aktivitetsudvalg, der arrangerer billardturnering for hele afdelingen
- Et børnefilmklubudvalg, der laver filmklub for børn og unge en gang om måneden

Eksempel - Planteudvalg i Nørrebro Vænge
I Nørrebro Vænge besluttede beboerne at de gerne ville opstille nogle plantekasser på et tomt udendørs areal i afdelingen.
På afdelingsmødet blev der nedsat et udvalg, som stod for at indkøbe og opsætte kasserne. Nu styres kasserne af udvalget, men alle beboere i afdelingen kan få lov at plante og høste blomster og krydderurter i de nye bede.