Til dig der flytter ind

Velkommen i AKB, København. Du er nu AKB, Københavner. I AKB, København synes vi, det er vigtigt, at din bolig passer godt til dig. Derfor har vi gjort det nemt for dig at få overblik over dine muligheder for at lave ændringer i din bolig.

Du kan blandt andet forbedre din bolig ved at benytte dig af råderetten, som du kan læse mere om i menuen til venstre. Du kan også forbedre din afdeling gennem beboerdemokratiet. Hvis du har en idé til noget, der mangler, kan du tage det op på afdelingsmødet. I AKB, København er det nemlig beboerne, der bestemmer fremtiden. Det kan du læse mere om under beboerdemokrati i menuen til venstre.

Her på siden kan du læse om de praktiske ting, du skal vide, når du flytter ind i AKB, København.

Flytter ind - AKB, København

  • Når du har fået en lejekontrakt, skal den underskrives og sendes til KABs administration. Det er dem, der står for udlejning og husleje i AKB, København.
  • Du får udleveret nøglerne på dit nye ejendomskontor, den dag du flytter ind.
  • Når du flytter ind, skal du lave et indflytningssyn med en fra ejendomskontoret
  • Du har to uger fra indflytningsdatoen til at notere fejl og mangler, som I har overset ved indflytningssynet
  • Din afdelingsbestyrelse kan fortælle dig om særlige forhold og regler i din afdeling

Din boligs stand når du flytter ind

Boligens stand, når du flytter ind, afhænger af, hvilken vedligeholdelsesordning I har i din afdeling. Du kan læse mere om de forskellige vedligeholdelsesordninger her.

Gå til vedligeholdelsesordning

Boligstøtte

Hvis du bor til leje i en bolig med eget køkken, kan du søge om hjælp fra kommunen til at betale huslejen. Dette kaldes boligstøtte. Størrelsen på boligstøtten afhænger af din indkomst, størrelsen på din bolig og hvor mange I bor sammen. Du skal selv sørge for at søge om boligstøtte gennem kommunen.

På Københavns Kommunes hjemmeside kan du læse mere om boligstøtte.

Gå til Københavns Kommunes side om boligstøtte